Derfor har jeg valgt at lave en samling af numre selv.
Jeg har valgt at blæse på reglerne, da jeg fandt disse håbløse.
Jeg mener ikke, at det gør noget, at numrene tidligere har været hits.
Istedet har jeg valgt at tolke systemet således, at det fungerer som en mulighed for at dele nogle numre med brugerne på boardet som de ikke ellers havde hørt, da det ikke hører til deres normale genrevalg.
Blandningen er forsøgt bedst muligt blandet af både genre og generation, men afspejler dog stadig, hvad jeg ellers selv har haft liggende.
Derfor ser tracklisten af den første pakke i rækken således ud i kronologisk rækkefølge:
The Kinks - All Day and All of the Night. fra EPen (7") af samme navn.
Genre: Rock
Årstal: 1964
Gruppens fjerde single. Efter nutidens standarder af rock, så er det nok ikke synderligt hård, men det var det ihvert fald, da det blev udgivet. Man er ikke tvivl om det er The Kinks, når man hører deres musik, da de meget let genkendelige i deres stil. Nummeret er trods dets alder utroligt iørefaldende og catchy, men kvaliteten er dog grundet alderen ikke så god. Muligvis er der nogen der har den på en remasteret CD, som har mulighed for at rippe den.
Cru-L-T - Snow In Summer fra vinylen KF023 ("Kniteforce KF023 - Cru-L-T")
Genre: Drum'n'Bass / Break Beat / Vocal / Lounge.
Årstal: 1994
Dette er et enorm "fintfølende" nummer. Desværre er optagelsen ikke så god, som den kunne have været, men det er mig desværre ikke muligt at skaffe den i bedre kvalitet. Blandingen af de afdæmpede triballer, den spinkle vokal, let provokerende beats og den altdominerende bass er en delikat kombination og gør nummeret meget afslappet af et drum'n'bass nummer at være.
Eva Cassidy - Wade in the Water fra Eva Cassidy - Songbird
Genre: Blues / Folkemusik
Årstal: 1997 (Originalt i 1962 af The Ramsey Lewis Trio)
Meget laidback og giver fornemmelsen af gospel uden rigtigt at være det. Eva Cassidy har lavet en hel masse indspilninger af klassikere og også egen numre, men desværre fik hun diagnostiseret hudkræft i Juli 1996. Hendes sidste optræden var i september 1996, hvorefter hun døde d. 2 November 1996, 33 år gammel. Nummerets tekst opfordrer slaver på flugt til at flygte gennem vand og floder for at undgå at blive sporet af forfølgere.
Mark Knopfler - Sailing to Philadelphia fra Mark Knopfler - Sailing to Philadelphia (CDA)
Genre: Blues, Easy Listening
Årstal: 2001
Mark Knopflers anden single som for-løber til albummet af samme navn. Meget afslappet nummer. Nummeret er en slags fortælling om to mænd, der - som titlen anslår - sejler til amerika. Det er en duet mellem Mark Knopfler og James Taylor. Deres to stemmer står i en sjov kontrast i undervejs i nummeret med Mark Knopflers bøde og runde stemme og James Taylors mere markerede og kantede stemme.
Portishead - Over (DnB Remix) fra vinylen CAR005 ("Manu Chao & Portishead - Over")
Genre: Drum'n'Bass / Vocal
Årstal: 2005
Portishead. De behøver vel ingen introduktion? In case, så har Qrazyleg lavet så flot en anmeldelse af bandet, at det ville være synd ikke at henvise til den: http://chartattack.dk/viewtopic.php?t=23034
Dette nummer er et kanonslag af et remix af nummeret. Enorm energi og meget anderledes måde at opleve Portishead på. Genren er en meget typisk og let genkendelig Drum'n'Bass.
Afro Celt Sound System - Release fra albummet "Sinéad O'Connor - Collaborations"
Genre: Folkemusik (Irsk og Afrikansk blandet sammen) / Triphop
Årstal: 2005
Meget speciel kreation. Læser man genre-beskrivelsen løfter man nok lige et øjenbryn og undrer sig, hvordan det på nogen måde kan lyde godt, men det er gjort ganske elegant. Dem som kender Sinéad's stemme i forvejen ved, at det er en dejlig oplevelse at høre hende synge. I dette nummer, så leder hun faktisk også lidt mine tanker over på Beth Gibbons fra Portishead. Albummet er stykket sammens af numre optaget med Sinéad og diverse kunstnere (heriblandt U2, Massive Attack, Conjure One og Bomb The Bass) gennem 18 år (1986-2004).
Jeg håber, det har været en lige så stor fornøjelse for jer at blive taget i gennem en række numre af fantastisk kvalitet (lydkvaliteten må i leve med) som det har været for mig...
Jeg håber inderligt, at der er andre, der vil tage sig tid til at gøre det samme. Det behøver ikke være lige med det samme, men eventuelt om et par uger og holde det kørende så det ikke går glemt som mange andre projekter.
Afsluttende vil jeg opfordre til, at folk eventuelt kommer tilbage med lidt feedback om hvad de mente om numrene og hvorvidt udvalget var bredt og godt nok.
Hent Musikpakken her
- dwr
(Korrektur rettelser er tilladte - så retter jeg det bare og sletter jeres indlæg
