Savage Rose - Dødens Triumf
: 06 mar 2006, 01:19
Meningen med disse reviews er så at jeg løbende afhængig af hvor mange overspringshandlinger jeg laver i forbindelse med bachelorprojektet, præsenterer 5-10 plader som har betydet meget for mig og derved sammensætte min egen kulturkanon.
Meget aktuelt om end på en meget sørgelig baggrund, vælger jeg at præsenterer min første plade som er Savage Rose – Dødens Triumf. Hvorfor det ville man så spørge? Hvorfor kunne du ikke finde på at inkluderer klassiskeren savage rose fra 1968. blandt menigmænd er der ingen tvivl om at denne plade er tilhørende nogen af de bedste danske rockplader som overhovedet findes og hverken kan eller ønsker at give dem uret, for denne plade er en af de bedste. Årsagen til at jeg har valgt at medtage dødens triumf, er af to årsager: Mine forældre hørte den meget og at jeg tilbage i 1994 var inde og se forestillingen som blev sat op på det kongelige teater igen, stadigvæk med Gladsaxe teaters chef, Flemming Flint som den kreative ildsjæl. Musikalsk er det meste af pladen (for at ikke sige næsten hele pladen) instrumental, pladen repræsentere og symboliserer selve skridtet fra hvor Savage Rose går fra at være en af mest lovende rock-grupper til at blive en gruppe som spiller sigøjnermusik. Som menigmand ville man ikke kunne forstå at man dropper en succesrig karriere med gode penge til at skifte til en ikke særlig profitabel vej. Men som Thomas Koppel sagde, man bliver jo nødt til at følge musikkens udvikling. Denne udvikling bliver netop illustreret på pladen Dødens Triumf, hvor man har indfanget netop udviklingen fra rock band til et band hvor man spiller balkan musik. Det er for mig at se, det som gør denne plade fuldstændigt helstøbt, det er samtidigt ikke en plade som kan spilles når man skal drikke en masse øl, til gengæld er denne plade fuldstændigt genialt til aftener hvor man ikke skal nå andet end blot at nyde musikken for musikken er virkelig genial hvad f.eks. sangen Brudens Pyntes er et klasseklart eksempel.
Dette album, er fængende grundet de fængende melodier som der også findes, samtidigt så er albummet også svært tilgængeligt hvilket man også skal gøre sig klart. Men på trods af disse faktummer, så synes jeg dette album er et af de bedste man længe har set i moderne danskrock musik og nøj hvor kunne jeg dog bare godt tænke mig at se dødens triumf blive opført igen på dansk grund.
Linket til albummet, skal nok komme op senere...
Meget aktuelt om end på en meget sørgelig baggrund, vælger jeg at præsenterer min første plade som er Savage Rose – Dødens Triumf. Hvorfor det ville man så spørge? Hvorfor kunne du ikke finde på at inkluderer klassiskeren savage rose fra 1968. blandt menigmænd er der ingen tvivl om at denne plade er tilhørende nogen af de bedste danske rockplader som overhovedet findes og hverken kan eller ønsker at give dem uret, for denne plade er en af de bedste. Årsagen til at jeg har valgt at medtage dødens triumf, er af to årsager: Mine forældre hørte den meget og at jeg tilbage i 1994 var inde og se forestillingen som blev sat op på det kongelige teater igen, stadigvæk med Gladsaxe teaters chef, Flemming Flint som den kreative ildsjæl. Musikalsk er det meste af pladen (for at ikke sige næsten hele pladen) instrumental, pladen repræsentere og symboliserer selve skridtet fra hvor Savage Rose går fra at være en af mest lovende rock-grupper til at blive en gruppe som spiller sigøjnermusik. Som menigmand ville man ikke kunne forstå at man dropper en succesrig karriere med gode penge til at skifte til en ikke særlig profitabel vej. Men som Thomas Koppel sagde, man bliver jo nødt til at følge musikkens udvikling. Denne udvikling bliver netop illustreret på pladen Dødens Triumf, hvor man har indfanget netop udviklingen fra rock band til et band hvor man spiller balkan musik. Det er for mig at se, det som gør denne plade fuldstændigt helstøbt, det er samtidigt ikke en plade som kan spilles når man skal drikke en masse øl, til gengæld er denne plade fuldstændigt genialt til aftener hvor man ikke skal nå andet end blot at nyde musikken for musikken er virkelig genial hvad f.eks. sangen Brudens Pyntes er et klasseklart eksempel.
Dette album, er fængende grundet de fængende melodier som der også findes, samtidigt så er albummet også svært tilgængeligt hvilket man også skal gøre sig klart. Men på trods af disse faktummer, så synes jeg dette album er et af de bedste man længe har set i moderne danskrock musik og nøj hvor kunne jeg dog bare godt tænke mig at se dødens triumf blive opført igen på dansk grund.
Linket til albummet, skal nok komme op senere...