Introduktion
I en tid hvor det nye mantra i dansk rock musik, er at nu skal man synge på dansk, vil det være relevant at tage et tilbageblik til 1970’erne som på mange måder var et ufattelig spændende årti. Baggrunden for denne artikel er at jeg selv er opvokset i et københavnsk hjem, hvor begge forældrene var særledes aktiv indenfor kulturlivet dengang i 1970’erne. I modsætning til i dag, så blev musikken skabt ud fra et ønske om at ændre verden og dagligdagen i Danmark. Man sympatiseret i høj grad med den lille mand og de uretfærdigheder der var forbundet med at leve på samfundets bund. Der fandtes dengang en række store sociale skel i dagens Danmark, specielt i København, hvor det var et årti, der på trods af navnet de fede tider, som oftest var et hundeliv. Årsagen til dette hundeliv, var at en lang række af de store traditionelle virksomheder flyttede vest for Valby Bakke f.eks. Carlsberg som rykkede til Fredericia. Det efterlod en ikke ubetydelig gruppe mennesker (30-50 år) i en form for arbejdsmæssig fælde, da de som ofte ikke havde mere end en 7 årig lang uddannelse og kravene fra det omliggende samfund, gjorde at der efterhånden krævede en form for uddannelse for blot at kunne betjene det mindste stykke arbejde.
Samtidig havde man en ungdom som var vokset op efter 2. verdenskrig og havde blot oplevet en stigende velstand, disse stod i modsætning til den ældre del af befolkningen som havde oplevet den materielle mangel der trods alt var under 2. verdenskrig. Dette gjorde populært sagt at den unge generation gjorde oprør mod den ældre generation, en del af den unge generation, begyndte at stille kritiske spørgsmål til hvordan samfundet var skruet sammen mm. Dette kom også til udtryk i musikken, hvor en lang række af datidens største bands var meget samfundskritiske. Nogle af de største kan nævnes i flæng; Alrune Rod, Røde Mor, Burning Red Ivanboe og Bifrost.
http://www.leksikon.org/images/rodemor2.gif
Billede lavet af Røde Mors kunstergruppe. Et meget sigende billede af grundidéen bag ved musikken, nemlig at ved hjælp af musikken skabe et andet samfund, som bygger på retfærdighed mm.
Hvis vi beskæfter os med Bifrost til at starte med, så blev bandet Bifrost dannet på resterne af Alrune Rod, som den dag stadigvæk eksistere
Bifrost bestod i bandopsætning af godt og vel 9 personer, og fik deres gennembrud i slutningen af 70’erne, nærmere bestemt 1976, hvor de udgav deres debutplade på det nu sony opkøbte pladeselskab CMC record. Deres tekster var meget flyske, som de fleste af datidens tekster, men koncenterede sig alligevel om uligheden i samfundet omhandlende den lille mands mangler i et ellers velfungerende velfærdssamfund. F.eks. er teksten …De har uddanet folk der kan lave maskiner,som får lort til at lugte som postej: men selv om lortebunken vokser, så det truer med lavinere, er det ikke middagsmad for dig. Et godt eksempel på deres samfundskritiske holdning, man ønskede lighed i et samfund som ikke altid var lige. Fjenderne var helt klart de store kapitalister, noget som også skaffede dem en stor lytterskare hos de unge. Deres 3 første album solgte i omegnen af små 350.000 stks eksemplarer og optrådte adskillige gange på Roskilde Festivallen mm. De var nok et af de helt store navne dengang.
En anden ting, som optog gruppen meget dengang var at man ønskede at ved hjælp af musikken gøre opmærksom på at ikke alle grupper af mennesker, kan indordne sig i samfundet. Hvad teksten fra Til en Sigøjner er et meget godt eksempel på: ….En LSD-fakir får tæv nu i sin spændetrøje
efter trip nummer tusind og nitten og man mener, at nu falder han nok snart til føje
på en længe savnet plads i samfundsmidten. Her anvendes synonymet LSD-fakir som en betegnelse for de udstøtte, at de nok kan indordne sig i samfundet, hvis vi bliver nok gange ”tæsket”, som er en metafor for de præssionsmidler som samfundet har for at få utilpasset til at indordne i samfundsordnen.
Det korte af det lange, er at hvis nogle af jer vil lære mere om den danske rockmusiks vugge, så vil det være en fordel for jer at fokuserer på 1970’ernes nogle gange uretfærdige oversete musik, for der gemmes der, virkelig en guldgruppe både mht. til tekstskrivning, men så sandelig også musikalsk kvalitet. Ud fra min subjektive betragtning, så er det en skam at man i debatten om hvad der skal være musikalske kanoner i Danmark, helt bevidst har gået uden om 70’ernes musik. Men omvendt er det ikke så mærkeligt at f.eks. Berlingske Tidende (jf. deres afstemning http://www.berlingske.dk/kultur/tema:fid=100100604/ ), har gået uden om dem, for deres tekster var i høj grad mod de holdningsmæssige værdier i samfundet, som Berlingske Tidende i den grad symboliserer.
Men hvis nogle af jer, har lyst til at lytte til noget af musikken fra den tid, kan klart følgende albums anbefales. Bifrost – Bifrost 1976, Bifrost – Til en sigøjner 1977, Røde Mors – 8 cd box sæt ellers så kan John Mogensen boxsæt udgivet sidste år, også anbefales, da en lang række af hans tekster også handler om uretfærdighederne i samfundet, godt nok ikke helt så udsyret som de andres, men gode alligevel.
