Hmmm...
Allerførst vil jeg sige, at ideen med koder på cdér - ting der skifter farve osv. er sjov, men det er ikke det der får mig til at købe skiverne.
Det der får mig til at købe en cd / vinyl skive - eller en DVD, er selve musikken / filmen - altså INDHOLDET. Det er IKKE indpakningen - eller andre besynderlige gimmicks.
Med hensyn til "special editions" og hvad selskaberne nu ellers kan finde på at kalde tingene, når de udsender de samme ting igen og igen, så irriterer de mig grænseløst.
Hvis jeg har købt en ny skive, hvorfor skal jeg så købe den samme skive igen - 14 dage senere, fordi der er kommet et ekstra nummer på ?. Jeg vil hellere have det nye nummer alene da jeg ikke bryder mig om at betale for de andre numre 2 gange !.
Det er en af flere årsager til, at jeg ikke køber skiverne, med det samme når de udkommer. Jeg venter og ser, om der ikke skulle komme en "special" udgave, og jeg venter gerne lidt efter det - da man jo før har set at der kommer flere special udgaver med kort tids mellemrum !.
En fordel ved at vente, er også - at tingene ofte er blevet billigere. Der er alt for mange ting på markedet, som ikke er værd at betale fuld pris for.
Det er f.eks sjældent, at en hel cd er god. Kunstneren har lavet et hit, som først bliver udsendt på CDM - måske endda flere irriterende CDM´s, og så er det selskabet / kunstneren, lige vil hive lidt flere penge ud af folk. De nupper hittet, og smider det på en hel cd - hvor alt andet ikke er værd at høre på. Det vil jeg ikke købe en hel cd for. Så vil jeg hellere købe de numre jeg kan lide på nettet, og så lave mine egne opsamlings cdér, med ting jeg kan lide (selv om det kan blive dyrer - mere om det senere).
Selvfølgelig er der altid undtagelser. Der bliver da heldigvis lavet cdér - som er gode - hele vejen igennem. Men - det sker ikke ofte nok.
Mange cder bliver lavet for pengenes skyld - ikke musikkens skyld.
Jeg har hentet det album du har lagt op, og jeg må ærligt indrømme - at det vil jeg aldrig give penge for. Jeg mangler derfor et punkt mere i din aftstemning: "Det album bryder jeg mig ikke om".
Var det et album der var godt - og hele vejen igennem, havde jeg købt det. Men ikke fordi det kan skifte farve.
Ja - vi har ikke alle samme smag for musik - og heldigvis for det.
Men lad os nu lige tænke lidt over, hvad selskabernes og kunstnernes problemer egentlig er. Hvorfor udsender de de samme ting flere gange ?.
Profitten falder, når folk downloader MP3ér - både lovlige og ulovlige,
idet de ikke altid kan retfærdiggøre de store delvist fiktive omkostninger til distribution, markedsføring, promotion og andre salgsfremmende aktiviteter i marken.
Salget af cd´ere er stadigt i mange tilfælde præget af impulskøb, og på internettet foretager man sjældent impulskøb endnu, derfor er pladeselskaberne helt afhængige af de traditionelle salgskanaler.
Når de udsender de samme ting flere gange, tjener de flere penge.
Pladeselskaberne er blevet presset ud i at sælge musikken online. Når jeg skriver presset, skyldes det, at de jo på en måde lægger sig ud med deres "gammeldags" salgskanaler - butikkerne. Hvordan er det mon at være ejer af en pladebutik idag, og vide at man skal bruge penge på at reklamere for de nye ting, men at mange henter tingene på nettet - lovligt eller ulovligt. Pladepusheren bruger penge på at reklamere, så folk får kendskab til tingene, men får ikke alle de kunder han gerne ville have, da mange henter tingene på nettet.
Dette er en af årsagerne til, at mange pladebutikker også har online salg idag.
Jeg er tilhænger af kun at købe de numre jeg kan lide, hvorfor jeg bedst kan lide at handle på nettet. Men prisen på de enkelte numre er for høj. De koster jo gerne op til 10 kr stykket. Og priserne bliver stort set dikteret af pladeselskaberne, for at imødegå de tab, jeg har skrevet om længere oppe.
Hvad med et lillet regnestykke:
Jeg vil lave min egen "absolut skod musik vol 634".
Der er 18 numre - som jeg skal download enkeltvis. Det bliver lige 180 kr.
En pris der er højere, end hvis jeg har kunnet købe den samme skive i en butik - og der havde jeg endda fået cover / æske og cd med. Prisen for dette skal jeg selv lægge oven i her !.
Uha - tænk på hvad det ville have kostet, at downloade alle 200 numre, i Shubiduas 10 cd boks, hvis man hentede dem enkeltvis.
Nææ - stk. prisen er for høj. Det kan være dyrer at handle på nettet, på trods af at pladeselskaberne ikke har de samme udgifter til cdér - covers osv.
Endvidere er lyden af dårligere kvalitet - når man henter det på nettet, da der er tale om komprimeret kvalitet. Og nogle ting, kan man (officelt), ikke lægge på sin MP3 afspiller - mere end et vist antal gange, og endda kun hvis man bryder kopibeskyttelser . Vil man så have musikken igen - ja så skal man købe det igen !. Det er da uacceptabelt.
Pladeselskaberne bliver nød til at lære at tænke anderledes. Der er mangel på vilje, revolution og mangel på forståelse overfor nutidens teknologivante brugere.
Jeg tror ikke på, at man nogensinde kan komme piratkopiering til livs. Den har altid været der (før i tiden på spole og kasettebånd), og vil atlid være der. En af grundene er, at folk er trætte af politik der ikke forståes, træt af afgifter der ikke fører til noget for nogen, trætte af at skulle betale op til 169,- for en cd der koster kr. 3 i fremstilling - og som ofte ikke er pengene værd - hele vejen igennem.
Et lille sidespring: Vi skal heller ikke glemme Koda - når vi snakker økonomi.
Koda skal man som kunstner være medlem af for at kunne få penge udbetalt hvis musikken spilles i radioen eksempelvis. Koda overtager på sin vis rettighederne og selv ved din død kan din familie ikke bestemme over dem. Koda er en lille organisation der ikke er istand til at samarbejde over atlanten så dette gøre tingene endnu sværere. En dansker med et hit i USA tjener ingen penge på noget der spilles i radioen der, for Kodas love siger, at man ikke kan være medlem af Koda og en tilsvarende organisation andetsteds i verden. Kunstnerne må håbe på, at når deres ting spilles i radioen, "over there" - så får deres ting så megen reklame, at folk køber deres musik. Ellers får de ingen penge ud af at blive spillet i de udlandske radioer. Dette er med til at hæve prisen på musikken. Konklusionen for dette er at denne "stavnsbinding" måske burde fjernes. Systemet med Koda - er gammeldags, og hænger overhovdet ikke sammen med den måde som musikken og kunstnerne bliver udbredt på i dag.
Det var alt fra gammelnok her. Kunne sagtens skrive mere. Men det kommer måske - som svar på andre indlæg i denne tråd.
Min mening er vist blevet gjort klar
Zivago