Jeg har været i USA 3 gange, hvor sidste gang var tilbage i 2006. Her var jeg afsted i 60 dage med en god kammerat. Det kostede cirka 50.000 pr næse, men vi sparede så absolut heller ikke på noget.
FrZ giver et super overblik over, hvad man lige skal have styr på inden man tager afsted. (Han gav også et par hint, til da jeg skulle afsted sidst

)
Når du ikke er afsted mere end 1 uge eller 2, så er det en god idé at have planlagt hvad man vil se på forhånd. Der er fx rigtig stor forskel på hvad storbyerne har at byde på.
Som jeg husker det fordeler det sig således:
Vestkysten:
Los Angeles
Filmbyen over dem alle, hvilket den bærer præg af. Helt og aldeles gigantisk, med alt fra de mest nedslidte hoods til det glamourøse Hollywood. Der er ikke et decideret centrum i byen, så man kan godt køre i bus/bil en 20-25 km, for at nå til et andet interessant sted i byen. Santa Monica og Venice beach er kulturelt set fantastiske!
San Francisco
Der var noget rigtig friskt ved byen. Måske pga. det fantastiske område omkring kysten/molerne og den spændende geografi. Personligt synes jeg et besøg på Alcatraz-fængelsøen (som er med i The Rock), er en stor oplevelse.
San Diego
Meget afslappet med surfere og hippier mange steder. De har en af verdens bedste zoologiske haver, som bestemt er seværdig. Byen ligger aller sydligst af de store byer på vestkysten.
Østkysten:
Boston
Var der ikke så længe, men fik set den masse til det enorme uddannelsesområde, byen huser. Et besøg på 'Sam's bar' blev det også til. Desværre er det eneste der ligner det fra serien, det man ser udefra.
New York
I modsætning til Los Angeles, er mange af de 'vigtigste' ting samlet på Manhatteni N.Y. Det betyder, at man kan nå at få set utroligt meget på relativt kort tid. Der er en helt speciel stemning i byen, som mange vil mene man kun oplever her.
Washington D.C.
Ud over de kendte ting som Det Hvide Hus, Abe. Lincoln statuen o.lign. er byen hjemsted for et meget stort udvalg af fantastike museer. Der er ikke det samme liv, hvad angår musik, teater og den slags, som fx i S.F., L.A og N.Y.
Miami
Vil jeg næsten ikke beskrive, nu da den tidligere er nævnt.
Generelt:
Som Qleg nævner, er det også en oplevelse at se de helt øde områder. Det kan man både på vestkysten og østkysten.
Da USA er så stort rent geografisk kan man også opleve enorme forskelle på klima og geografi.
Kan huske vi kørte fra Mojave-ørkenen og 24grader til snestorm ved Grand Canyon på samme dag!
Og en tur i bil fra nord for Miami, til det sydligste Florida til Key West byder også på blåt vand og mulighed for at se delfiner.
Det var lige et hurtigt oprids af hvordan jeg oplevede de større byer.