Sidde og se på en flok nørder siger du... Er det ikke det man gør når man ser golf (både dem i bilerne og dem der spiller spillet)?
Anyway. Jeg tror ikke det bliver accepteret lige foreløbig som en sportsgren. Jeg tvivler også stærkt på at ret mange vil kunne leve af det. Ja der er nogen der gør det i dag, men jeg tvivler på at ret mange vil spille et spil så meget som det kræver når man kommer i slutningen af teenagetiden. Det er ganske simpelt fordi man får andre interesser, et evt. job hvor man skal tage et ansvar, et studie hvor der er en helvedes masse forberedelse til næste dag og flere af dem vil skifte bumser og cola-briller ud med kærester og fadøl. Derfor tror jeg det er en meget lille del der er tilbage til at skulle bringe eSport op på et højere niveau.
En anden vigtig faktor er at der hele tiden kommer updates, nye spil osv. Nye spil vil gøre at en del vil spille de nyeste spil og ikke rigtig andet. Opdateringer og nye udgaver af spil vil også være et problem. Tit har et spil mistet sit gameplay efter en ny version, og folk er faldet fra fordi det ikke fungerer. Så er branchen også villig til at tage en sådan en chance samtidig med at de har folk på kontrakt. Jeg tvivler. Så er det derefter at vi skal høre på hvordan at p2p-programmerne ødelægger branchens salg. Men så kan de sq lade være med at tage 450 - 550 kr. for et skide spil man ikke kender og kun vil spille en måned

Alle mine nyere spil er købt i England... Men det er en anden side af sagen. Ville bare lige brokke mig
For at opsummere: Jeg tror der er nogen der kan leve af det. Men det er måske mere fordi de har skabt sig et navn inden for nørdeland og derfor kan bruges som reklamesøjler for AMD, Spilleudstyr A/S og GameCrap I/S. Simpelthen for at helt unge skal plage deres forældre om at få det til konfirmationen. Bliver nørden en anelse dårlige i en periode så bliver kontrakten ikke forlænget. Det er der jeg vil mene forskellen ligger.